Château les Ormes de Pez
Château Les Ormes de Pez er beliggende i den lille landsby Pez, og slottet har siden 1940´erne været ejet af Cazes-familien, der også ejer Château Lynch-Bages i Pauillac. I denne del af Saint-Estèphe laves der fantastiske vine, og Les Ormes de Pez er ingen undtagelse. Slottets vine har en konstant høj kvalitet, og vinen er altid blandt de bedste køb i appellationen uanset årgang. De er ofte nemme at drikke unge, men vinene har altid et godt langt lagringspotentiale. Fremstillingen er traditionel, og vinen lagres i 12-18 måneder afhængigt af årgangens struktur. 45% af fadene fornys hvert år.
Siden 1980´erne har familien Cazes gennemført et renoveringprogram, således at ejendommen i dag fremstår med topmoderne udstyr og en ny lagringskælder.
Navnet (Les Ormes) refererer til de mange elmetræer, der tidligere va