Château Phélan Ségur
Château Phélan Ségur har længe været blandt de bedste vine i Saint-Estèphe, om end den slet ikke indgår i 1855 klassifikationen. Igennem 1990érne og 00érne har den, under familien Gardiniers ledelse, udviklet sig til en standard, der ikke lader noget tilbage at ønske i forhold til Cru Classé slottene i området. Selve slottet er blandt de smukkeste i Saint-Estèphe. Herfra kan man se udover floden Gironde, der flyder forbi slottets omkring 70 hektar vinmarker.
Slottet er siden 2018 ejet af Philippe Van de Vyvere.

