Appellation d'Origine Contrôlée (eller blot AOC) er en fransk mærkning af landbrugsprodukter, der er produceret inden for et snævert defineret område. AOC, der kan ses som en oprindelsesgaranti, er ikke kun afgrænset til vin, men omfatter alle typer landbrugsprodukter lige fra oste til Rhûm produceret på de franske øer i Caribien.

I Bordeaux er der i dag 55 AOC’er, som gennemgås nedenfor. Disse inddeles i seks hovedappellationer. I 2014 blev der produceret på i alt 112.160 hektar i regionen, og det gav i alt 5.274.593 hektoliter vin.

De 6 hovedappellationer er:
1. Bordeaux Rouge (De regionale appellationer)
2. Côtes de Bordeaux Rouge
3. Mèdoc og Graves
4. Saint-Émilion, Pomerol og Fronsac (Libournais)
5. Blancs Secs
6. Blancs Doux

 

1. Bordeaux Rouge - De regionale appellationer

Der kan i alle de markerede vinzoner i hele Bordeaux regionen produceres vin under de regionale appellationer. Vinene udgør næsten halvdelen af al den vin, der hvert år produceres i Bordeaux.

Der kan være flere årsager til, at vinbonden anvender den regionale appellation til sin vin. Det kan eksempelvis være, at markerne ligger uden for andre appellationer, og bonden derfor kun har denne ene mulighed. Det kan også være, at kravene til vintype ikke er opfyldt (eksempelvis en rødvin, der er produceret i et område, som er forbeholdt søde eller hvide vine). Det kan også ske, at en vinbonde blot deklasserer sin vin på grund af en forkert druesort eller et for højt høstudbytte m.v. En af de mest almindelige årsager er, at markerne ligger i et mindre kendt område. Det kan måske være nemmere for producenten eller købmanden at sælge en vin som ”Bordeaux Supérieur” end under den oprindelige appellation, eksempelvis ”Côtes de Bourg”.
Produktion i 2014: 2.637.085 hektoliter - Produceret på 52.348 hektar = 50,4hl/ha
 

Bordeaux Rouge
Rødvinene med den mest simple appellation i Bordeaux kan variere meget i stil, og især i kvalitet. Langt de fleste vine produceres til (og nogle gang af) vinkøbmændene selv. Mange af de sløjeste repræsentanter for appellationen har i årevis været med til at skade Bordeaux’ omdømme, og det gør de for såvidt stadigvæk. Man skal være meget selektiv i udvælgelsen blandt disse vine, men fra tid til anden finder man perler, hvor pris og kvalitet virkelig hænger godt sammen. Det kan eksempelvis være vine fra små ambitiøse vinbønder, der på grund af markernes placering bare ikke har mulighed for at anvende en anden og mere prætentiøs appellation. Det kan også lade sig gøre at finde fine vine fra vinkøbmænd, som blander deres egne ”mærkevare-Bordeaux’er”.
Produktion i 2014: 1.791.866 hektoliter - Produceret på 34.673 hektar = 51,7 hl/ha

Bordeaux Supérieur Rouge
Bordeaux Supérieur kan ligesom Bordeaux AOC fremstilles i hele regionen. Dog skal høstudbyttet være mindre. Vinene er som hovedregel lidt mere koncentrerede, og i enkelte tilfælde finder man nogle helt usædvanligt gode kvaliteter, oftest fra små selvstændige producenter. I dag er der faktisk Bordeaux Supérieur slotte, som lykkedes med at sælge deres vine i forbindelse med den årlige ”en primeur” kampagne.
Produktion i 2014: 547.847 hektoliter - Produceret på 12.147 hektar = 45,1 hl/ha

Bordeaux Rosé
For rosévinen fra Bordeaux regionen gælder de samme geografiske krav. Det er ofte en forfriskende og lækker vin, som skal drikkes helt ung. Vinen produceres af blå druer, hvor mosten trækker farve og tannin fra skallerne i nogle timer, inden vinifikationen fortsættes. Enkelte producenter har gjort Rosévinen fra deres ejendom til en hjertesag, og disse vine kan være fremragende og fuldt på højde med rosévine fra andre mere kendte roséproducerende regioner i Frankrig.
Produktion i 2014: 257.555 hektoliter - Produceret på 4.794 hektar = 53,7 hl/ha
 

Bordeaux Clairet
Clairet produceres som en rosé, hvor mosten har længere kontakt med drueskallerne, og vinen fremstår derfor som en mellemting mellem en hvidvin og en rødvin. Clairet er meget mørkere i farven end en Bordeaux Rosé. Vinen kan produceres i hele Bordeaux regionen. Det er ofte Merlot, der dominerer i disse vine, men også Bordeaux’ andre blå druetyper kan indgå. Vinen har ofte en lækker indbydende og appetitvækkende duft af jordbær, ribs eller granatæbler. Det er friske og læskende vine med en silkeagtig struktur og ofte med et moderat lille tanninbid.
Clairet kan med fordel drikkes køleskabskold som aperitif, og i sommermånederne til picnic eller grillretter på en varm aften. Clairet skal typisk drikkes 1-2 år efter høståret.
Produktion i 2014: 32.100 hektoliter - Produceret på 625 hektar = 51,4 hl/ha

Crémant Rosé de Bordeaux
Crémant fra Bordeaux er i forvejen en kuriositet, og det gælder i særdeleshed, når den er produceret som rosé. Crémant Rosé de Bordeaux er en af Bordeaux’ mindste appellationer med en årlig produktion på kun omkring 350.000 flasker. Crémant Rosé kan produceres på alle de tilladte druer. Den er ofte let i stilen og skal drikkes forholdsvis ung.
Produktion i 2014: 7.716 hektoliter - Produceret på 109 hektar = 70,5 hl/ha

2. Côtes de Bordeaux Rouge

Den nye appellation – Côtes de Bordeaux - blev officiel den 31. oktober 2009, og fra og med årgang 2009 blev det muligt at anvende den nye appellation på vinens etikette. I appellationen indgår de tidligere selvstændige appellationer Premières Côtes de Bordeaux, Côtes de Castillon, Côtes de Francs og Premières Côtes de Blaye. Den nye appellation repræsenterer omkring 12% af den totale vinproduktion i Bordeaux regionen. Og appellationen dækker 14.400 hektarer med 1.500 vinbønder. Appellationen er inddelt i 4 "terroirs" ; Blaye, Cadillac, Castillon og Francs. Områderne er beliggende på flodsiderne af Garonne og Dordogne. Rødvinsproduktionen er dominerende med 97% af den totale produktion, og Merlot er hoveddruen i vinene. For så vidt angår hvidvinene, er Sauvignon Blanc hoveddruen.
Produktion i 2014: 672.047 hektoliter - Produceret på 14.384 hektar = 46,7hl/ha

Côtes de Bordeaux
Med indførelsen af den nye appellation blev det muligt at blande vin fra de tidligere selvstændige appellationer; Premières Côtes de Bordeaux, Côtes de Castillon, Côtes de Francs og Premières Côtes de Blaye, og sælge vinen under fællesbetegnelsen ”Côtes de Bordeaux ”. Det er allerede blevet en populær appellation, især hos négocianterne, og appellationen har udvist en vækst på 12% siden lanceringen i 2009. Tiden må vise, om der dukker nogle stjerneskud op.
Produktion i 2014: 74.476 hektoliter - Produceret på 1.648 hektar = 45,2 hl/ha

Castillon Côtes de Bordeaux
Appellationen Castillon ligger omkring 45 km øst for Bordeaux og grænser på østsiden op mod Saint-Émilion. Den sydlige afgrænsning udgøres af Dordogne floden. Området er bakket, og skråningerne og bakketoppene har en undergrund med kalkholdig ler, mens undergrunden på de mere flade stykker er sandet og grusholdig.
I og omkring de 9 små landsbyer i appellationen findes omkring 360 selvstændige vinbønder og et enkelt kooperativ. Det er med 70% overvejende Merlot, der hersker her. Resten af beplantningen er Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Vinene bliver også ret bløde og er gode at drikke unge.
Produktion i 2014: 78.125 hektoliter - Produceret på 1.837 hektar = 42,5 hl/ha
 

Francs Côtes de Bordeaux
Francs er den nordlige nabo til Castillon, og vinene kan minde meget om hinanden. Det er en meget lille appellation, hvor der i og omkring de 3 små landsbyer i appellationen produceres vin på 77 ejendomme. Der findes også et enkelt kooperativ. Undergrunden her er præget af kalksten og ler. Klimaet er tørt med hård vinter og en meget varm sommer. Området har også en appellation for hvide vine (se nedenfor), men det er de blå druer, som dominerer. Halvdelen er Merlot, og resten er fordelt ligeligt med ca. 25% Cabernet Sauvignon og 25% Cabernet Franc.
Produktion i 2014: 16.438 hektoliter - Produceret på 377 hektar = 43,6hl/ha

Blaye Côtes de Bordeaux
Denne store appellation er beliggende på den nordlige side af Gironde, lige over for de mere berømte appellationer Saint-Julien, Pauillac og Saint-Estèphe. Der eksisterer mere end 700 vinbønder i området og tre kooperativer. Undergrunden er meget varieret, og vinene varierer også tilsvarende i kvalitet. Flere producenter har dog gjort store fremskridt og hævet kvaliteten. Det er overvejende Merlot, der er beplantet i Blaye. Med over 70% af det beplantede areal af blå druer er det den dominerende drue i de fleste vine. I mindre grad anvendes Cabernet Sauvignon(20%), Malbec(8%) og Cabernet Franc(2%).
Produktion i 2014: 263.321 hektoliter - Produceret på 5.362 hektar = 49,1hl/ha

Cadillac Côtes de Bordeaux
Cadillac (det tidligere Premières Côtes de Bordeaux) udgøres af en 60 km lang smal stribe land med bakker og skråninger, der strækker sig helt fra vestsiden af Entre-Deux-Mers og helt ned til byen Langon. Området løber langs Garonnefloden, og det er et område med en stor variation i markernes placering. Nogle parceller ligger på skråninger ned mod floden, mens andre ligger i det højere liggende flade landskab. Der findes 240 vinbønder og 2 kooperativer i appellationen. Markerne er beplantet med 55% Merlot, 25% Cabernet Sauvignon, 15% Cabernet Franc og 5% Malbec.
Produktion i 2014: 41.732 hektoliter - Produceret på 1.072 hektar = 38,9hl/ha

Côtes de Bourg
Côtes de Bourg ligger på den nordlige side, hvor Dordogne løber ud i Girondefloden. Appellationens nordlige og vestlige grænse udgøres af Blaye. Côtes de Bourg nåede ikke at indgå ægteskab med de øvrige ”Côte kollegaer” og ønsker således fortsat at sælge og markedsføre vinene selvstændigt fra denne lidt besværlige appellation. Vinene er sjældent bemærkelsesværdige, men der findes nogle få undtagelser. Næsten al produktion er rødvin.
Produktion i 2014: 174.397 hektoliter - Produceret på 3.560 hektar = 49,0hl/ha

Graves de Vayres
Lille appellation, der er beliggende tæt på Libourne og med Dordogne som grænse til Canon-Fronsac appellationen. Undergrunden her er sandet og grusholdig. Graves de Vayres har appellation for både rødvine og tørre hvidvine. Rødvinene er primært produceret på Merlot.
Produktion i 2014: 15.395 hektoliter - Produceret på 320 hektar = 48,1hl/ha

Bordeaux Saint-Foy
Saint-Foy er den mindste af appellationerne i Côtes de Bordeaux-kategorien. Det er hele Bordeaux regionens østligste appellation. Den grænser op til Bergerac. Området har appellation for både rødvine og sødlige hvidvine. De røde vine er ofte ret lette og skal drikkes unge.
Produktion i 2014: 8.162 hektoliter - Produceret på 207 hektar = 39,3hl/ha

3. Mèdoc og Graves

Médoc-halvøen og Graves ligger på venstre bred af floderne Garonne og Gironde, hvor store mængder af lysebrunt mudret vand finder vej ud mod Atlanterhavet. Områderne strækker sig over mere end 150 kilometer, hvor den ene berømte appellation afløser den anden. Her produceres nogle af Bordeaux mest bemærkelsesværdige vine. Vine med kraft og kompleksitet. En meget stor andel af de klassificerede og mest berømte vine produceres her.

Médoc er inddelt i to overordnede appellationer – Médoc og Haut-Médoc.  Haut-Médoc omfatter ligeledes de seks underappellationer; Listrac, Moulis, Margaux, Saint-Julien, Pauillac og Saint-Estèphe. Generelt er det Cabernet Sauvignon, der styrer løjerne her. Den udfolder hele sit repertoire i en god drænet undergrund af sand. Og med støtte fra Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot skabes der på Médoc nogle af verdens mest holdbare vine.

Graves, der er mere kuperet og bakket i terrænet, er ligeledes inddelt i to appellationer, nemlig Pessac-Léognan og Graves. Området har fået sit navn efter den franske betegnelse for grus, som henviser til områdets undergrund. Her – i Bordeaux´ vinvugge – produceres fantastiske vine i både røde og hvide udgaver. Pessac-Léognan er det område i Bordeaux, hvor de bedste hvidvine findes. De kan hamle op med de bedste i hele Frankrig. De røde vine, hvor Cabernet Sauvignon er hoveddruen, er nogle af Bordeaux’ bedste.
Produktion i 2014: 864.273 hektoliter - Produceret på 20.073 hektar = 43,1hl/ha

Médoc
Bas-Médoc er ikke en betegnelse, man ser ret ofte. Men det var netop sådan, at området blev benævnt tidligere. I dag bruges blot udtrykket ”Médoc” om de vine, der produceres i det nordligste område på Médoc. Det er på denne del af Médoc-halvøen, at langt de fleste Cru Bourgeois-vine er hjemmehørende. Dog findes der ikke et eneste Grand Cru Classé slot i Médoc.
Undergrunden er mere lerholdig end i Haut-Médoc, og det er derfor naturligt, at der anvendes en ret stor andel Merlot i vinene fra Médoc, som derved generelt modner en smule hurtigere end vinene fra Haut-Médoc. Landskabet er nogle steder helt fladt, mens det andre steder bølger sig i bløde runde bakker. Médoc er arealmæssigt den største appellation på Médoc-halvøen.
Produktion i 2014: 227.718 hektoliter - Produceret på 5.555 hektar = 41,0hl/ha

Haut-Médoc
Appellationen Haut-Médoc, altså underforstået den del af appellationen, der ikke omfatter de seks underappellationer Listrac, Moulis, Margaux, Saint-Julien, Pauillac og Saint-Estèphe, strækker sig fra nord om Saint-Estèphe og næsten helt ned til ringvejen, der indrammer Bordeaux by. Og der er i sagens natur en hel del forskel på vinene i appellationen, da både undergrunden og mikroklimaet er forskelligt fra syd til nord. Appellationen har fem klassificerede slotte og en lang række at gode stabile vine, der hovedsageligt alle er produceret med Cabernet Sauvignon som hoveddruen. 
Produktion i 2014: 209.525 hektoliter - Produceret på 4.628 hektar = 45,3hl/ha

Listrac-Médoc
Listrac, der er Médocs mindste appellation i hektar, har igennem de seneste årtier gjort kraftigt opmærksom på sig selv, med bedre og bedre vine, der både kan være produceret med Cabernet Sauvignon og Merlot som vinens rygrad. Listrac ligger inde i landet side om side med Moulis. Det høje og bakkede område har en undergrund med både grus og kalk. Vinene kræver ofte lagring, da de kan være tanninrige, robuste og lidt kluntede i stilen som unge. Der er en tendens til, at jo mere sandet undergrunden er, jo bedre kvalitet produceres på de enkelte ejendomme. Enkelte vine har Grand Cru Classé niveau. Selve navnet Listrac stammer fra det latinske Lista og betyder ”grænsekant”, og Listrac udgør netop grænsen mellem den skovklædte del af Médoc-halvøen og den del på Médoc, der er beplantet med vin. Området fik først AOC status i 1957.
Produktion i 2014: 17.886 hektoliter - Produceret på 427 hektar = 41,9hl/ha

Moulis
I denne appellation findes vine, som er fuldt og helt på højde med mange klassificerede vine. Nogle af de bedste Médoc-køb produceres her, og de overgår vinene fra nabokommunen Listrac i elegance. Vinene produceres overvejende på Merlot og Cabernet Sauvignon, og de fleste har et godt lagringspotentiale. Undergrunden i Moulis er meget varieret og går fra kalkholdig ler til en gruset undergrund.
Produktion i 2014: 26.232 hektoliter - Produceret på 613 hektar = 42,8hl/ha

Margaux
Margaux er i hektar, men ikke i udbytte, den største af underappellationerne i Haut-Médoc. Det er overvejende Cabernet og Merlot, der hersker her, og i et lidt mindre omfang Petit Verdot og Malbec. Undergrunden i denne den sydligste appellation på Médoc, er varm og meget mager, og indeholder stort set kun grus og sand, hvorved vinmarkerne er godt drænet i regnfulde år. Appellationen indeholder flere klassificerede slotte end nogen anden appellation på Médoc. Vinene bliver elegante, parfumerede og violagtige med en ofte fløjlsblød struktur, for så vidt angår de bedste af vinene.
Produktion i 2014: 64.799 hektoliter - Produceret på 1.499 hektar = 43,2hl/ha

Saint-Julien
Appellation Saint-Julien er den mindste af de fire kendte underappellationer på Médoc, der er hjemsted for de klassificerede slotte. Stort set enhver plet i kommunen er velegnet til dyrkning af vin, og undergrunden er meget ensartet. Langt de fleste marker tilhører klassificerede ejendomme. Og selv de få ikke-klassificerede marker er fremragende. Markerne på de små bakkedrag skråner enten ned mod floden eller er beliggende med en sydvendt skråning ned mod kanalerne, og de er godt drænet. Vinene fra Saint-Julien betegnes ofte som de blødeste og måske mest charmerede fra Médoc. Cabernet Sauvignon er dominerende i vinene fra Saint-Julien. Sidedruerne er Cabernet Franc og Merlot.
Produktion i 2014: 35.974 hektoliter - Produceret på 934 hektar = 38,5hl/ha

Pauillac
Pauillac er måske den vigtigste af appellationerne på Médoc. I hvert fald når det gælder forbrugerens kendskab til Bordeaux generelt. I Pauillac ligger nemlig ikke mindre end 18 klassificerede slotte, og hele tre af disse er 1. Cru. Der har således altid været rigeligt at se op til og måle sig op imod for mange af de mindre slotte. I dag er selv de mindste af Cru’erne gode. Pauillac er nok den kommune, hvor vinene har det højeste bundniveau. De grusholdige bakker er høje i Pauillac og rager nogle steder 30 meter op. Vinmarkerne tilhørende de enkelte slotte ligger oftest i samlede parceller i tilknytning til selve slottet. Omkring 75% af alle marker i Pauillac tilhører klassificerede slotte. Cabernet er dominerende i Pauillac, men der er også en del beplantning af Merlot, og i mindre grad Petit Verdot og Malbec.
Produktion i 2014: 46.562 hektoliter - Produceret på 1.218 hektar = 38,2hl/ha

Saint-Estèphe
I den nordligste af de seks store Médoc-kommuner betegnes vinene ofte som lidt rustikke og kluntede, hvilket nok skyldes det høje syreindhold, mens vinene er helt unge. Det er Médocs muskler, der sidder her i Saint-Estèphe, hvor vi finder de mest maskuline udtryk i hele Bordeaux regionen. I den sydlige del af Saint-Estèphe er undergrunden gruset, og Cabernet Sauvignon trives godt. Her findes de bedste og mest kendte af vinene. Lidt nordligere bliver undergrunden mere lerholdig, og Merlot begynder at finde indpas. Der er en vis variation i vinene, men generelt kan vinene fra Saint-Estèphe være lidt utilgængelige som unge. De er meget holdbare, men selv med mange års lagring kan de stadigvæk virke overraskende friske. Der er fem klassificerede slotte i Saint-Estèphe, men mange flere rigtig gode vine uden klassifikation. Mange af disse er – eller var tidligere - en del af Cru Bourgeois klassifikationen.
Produktion i 2014: 52.422 hektoliter - Produceret på 1.222 hektar = 42,9hl/ha

Graves
Appellationen Graves, der siden 1987 kun har dækket over vinene fra den sydlige ende af Graves, har appellation for både røde og hvide vine. De røde vine indeholder ofte mere Merlot end Cabernet Sauvignon. Det modsatte gør sig gældende i den nordlige ende (i Pessac-Léognan). Det er ret tilgængelige rødvine med bløde tanniner, der kan drikkes, selv når de er helt unge, og de er meget velsmagende allerede i de unge år. Vinenes lagringspotentiale ligger fra 5- 15 år, men der findes flere undtagelser, hvor vinenes kvalitet kommer meget tæt på de bedste fra Pessac-Léognan.
Produktion i 2014: 114.914 hektoliter - Produceret på 2.519 hektar = 45,6hl/ha

Pessac-Léognan
Pessac-Léognan er Bordeaux’ nye super appellation, der faktisk først blev etableret i 1987 som en udskillelse af den nordlige del af Graves. Området har appellation for både rød og hvid, og alle klassificerede vine fra Graves, røde som hvide, produceres under denne appellation. De røde er blandt Bordeaux’ bedste. De produceres overvejende på Cabernet Sauvignon med et tilskud af Merlot, men også Cabernet Franc, Petit Verdot og Carmenère ses anvendt. Vinområdet ligger helt op til de første bymæssige bebyggelser i selve Bordeaux by. Det er Bordeauxvinens vugge, men desværre en lidt overset appellation på flere eksportmarkeder. I Bordeaux har man længe kendt områdets kvaliteter, og man nyder således lokalt store mængder af de fremragende vine fra Pessac-Léognan. De bedste vine fra Pessac-Léognan er klassificeret i et ikke-hierarkisk system som Grand Cru Classé. 13 røde og 9 hvide vine er klassificeret. Seks slotte har klassifikation for både rød- og hvidvin.
Produktion i 2014: 68.242 hektoliter - Produceret på 1.459 hektar = 46,8hl/ha

4. Saint-Émilion, Pomerol og Fronsac (Libournais)

Libourne er vinhovedstaden her på højre side af Dordogne, og byen lægger navn til den geografiske betegnelse ”Libournais”, som dækker over 10 appellationer med Pomerol og Saint-Émilion som de ubestridte juveler. Vingårdene er langt mindre i gennemsnitlig størrelse end på venstre bred. Og en række slotte og ejendomme er stadigvæk familieejet med de fordele og især ulemper, det giver for beslutningsprocessen omkring produktion og handel. I den kølige lerjord på de små bakker og plateauer trives Merlot bedst, og den er da også rygraden i de fleste vine fra regionen, men også Cabernet Franc er en meget vigtig drue for mange vinbønder, mens Cabernet Sauvignon spiller en mindre rolle. På grund af det høje indhold af Merlot, modner vinene generelt hurtigere end de mere Cabernet Sauvignon holdige vine fra venstre bred.
Produktion i 2014: 558.694 hektoliter - Produceret på 12.280 hektar = 45,5hl/ha

Saint-Émilion
Selve Saint-Émilion by er en fantastisk velbevaret perle af en middelalderby, som har lagt navn til appellationen. Undergrunden er meget varierende. De største og bedste koncentrationer af gode vinmarker er de ler- og kalkholdige skråninger omkring selve byen samt et større grus plateau nordvest for byen tæt på grænsen til Pomerol. Det er Merlot, der dominerer vinmarkerne. Den stortrives her sammen med Cabernet Franc. Saint-Émilion er kendt for kraftige smagsfulde rødvine, der kan være sødmefulde i eftersmagen. Men der er stor variation i vinene. Området er endvidere kendetegnet ved en stor variation i producenternes størrelse. I Saint-Émilion findes rigtig mange helt små producenter og nogle enkelt store. Blandt de allerstørste findes kooperativet ”Union de Producteurs de Saint-Émilion”, der står for tæt ved 40% af den samlede produktion.
Produktion i 2014: 59.261 hektoliter - Produceret på 1.174 hektar = 50,5hl/ha

Saint-Émilion Grand Cru
Appellation Saint-Émilion Grand Cru er ikke nogen klassifikation i sig selv, men en appellation, der ikke er geografisk bestemt. Og det er langt den største af appellationerne på højre bred. Inden for denne appellation findes alle de kendte slotte i klassifikationerne ”Premier Grand Cru Classé” og ”Grand Cru Classé”. De skal reelt bestå en prøve hvert 10. år for at beholde klassifikationen. Den seneste er fra 2012. 64 slotte har rang af Grand Cru Classé, mens 18 slotte har rang af Premier Grand Cru Classé, heraf 4 som (A) og 14 som (B).

Endvidere findes der en lang række slotte (flere hundrede), der bruger betegnelsen ”Grand Cru” på etikette. De skal blot, i forhold til en almindelig Saint-Émilion, produceres med et lavere udbytte. Det er lidt som forskellen på ”Bordeaux” og ”Bordeaux Supérieur”. Der kan være meget stor forskel på kvaliteten af Gran Cru vinene. Nogle kan være svære at genkende som Saint-Émilion vine, mens andre kandiderer til en forfremmelse til Grand Cru Classé.
Produktion i 2014: 172.369 hektoliter - Produceret på 4.166 hektar = 41,4hl/ha

Montagne Saint-Émilion
Montagne er  Saint-Émilions bjerg (eller måske nærmere en lidt større bakke), der er beliggende nordligt for selve Saint-Émilion. Det er den største og vigtigste af Saint-Émilions satellitkommuner. Her er undergrunden ler- og kalkholdig, og det er Merlot og Cabernet Franc, der dominerer. Men en del Cabernet Sauvignon ses ofte i vinene herfra. Der findes nemlig også lidt undergrund af mere sand- og grusholdig karakter, hvor der kan dyrkes Cabernet Sauvignon. Men det er stadigvæk Merlot og Cabernet, der er i overtal. Vinene kan være ret smagsfulde og ofte gode køb. De har typisk en holdbarhed på 5-10 år.
Produktion i 2014: 78.053 hektoliter - Produceret på 1.602 hektar = 48,7hl/ha

Saint-Georges-Saint-Émilion
Saint-Georges-Saint-Émilion er den mindste af Libournais appellationerne, og der er ikke ret mange selvstændige producenter tilbage i området. Mange bruger muligheden for at lave deres vine under appellationen ”Montagne”, da denne appellation er mere kendt end ”Saint-Georges”. De få tilbageværende ejendomme anvender Merlot og Cabernet Franc.
Produktion i 2014: 9.461 hektoliter - Produceret på 200 hektar = 47,2hl/ha

Lussac-Saint-Émilion
Lussac er beliggende nordvestligt for Saint-Émilion, faktisk på bagsiden af Montagne, og vinene kan til forveksling minde om Montagnes vine. Udover kalksten og kølig lerjord, hvorfor Merlot trives godt i denne undergrund.
Produktion i 2014: 72.714 hektoliter - Produceret på 1.436 hektar = 50,6hl/ha

Puisseguin-Saint-Émilion
Puisseguin er Saint-Émilions yderste bastion mod øst. Undergrunden er et mix af ler og kalksten, og beplantningen er domineret af Merlot samt i mindre grad Cabernet Franc. Vinene er ofte lette og har bløde tanniner. De har en holdbarhed på niveau med de andre satellitter på omkring 5-10 år fra høståret.
Produktion i 2014: 36.798 hektoliter - Produceret på 735 hektar = 50,0hl/ha

Pomerol
I Pomerol viser Merlot hele sit repertoire. På dette kølige lerholdige pleateau frembringes nogle af de mest markante Merlotvine med fedme, kraft og en cremet fylde, som man ikke møder andre steder. Pomerol er et lille område – faktisk mindre end den lille kommune Saint-Julien på Médoc – og ejendommene har i gennemsnit meget få hektar. Mange af vinene ses meget sjældent i fri handel, da efterspørgslen efter disse unikke merlotvine er enorm. Og priserne er tilsvarende skyhøje.
Pomerol har ingen officiel klassifikation, der inddeler vinene i klasser. Men der eksisterer et uformelt heraki, hvor kultvinen Château Petrus ligger i toppen.
Produktion i 2014: 32.763 hektoliter - Produceret på 788 hektar = 41,6hl/ha

Lalande de Pomerol
Nord for Pomerol, med grænse op mod Montagne-Saint-Émilion, findes appellation Lalande-de-Pomerol. Vinene varierer i kvalitet og i udtryk. Nogle ligner mere Saint-Émilions vine, mens de bedste i appellationen kan forveksles med Pomerol. Det er Merlot, der er dominerende, men der dyrkes også Cabernet Franc. Vinenes holdbarhed er kortere end vinene fra Pomerol.
Produktion i 2014: 54.094 hektoliter - Produceret på 1.152 hektar = 46,9hl/ha

Fronsac
Fronsac ligger vestligt for Pomerol. Her er undergrunden kalkholdig kombineret med kølig lerjord. Og det er Merlot, der er dominerende her. Både Fronsac og det sydligere beliggende Canon-Fronsac er karakteriseret ved små vingårde, hvor det typisk er familier, der styrer produktionen i både marker og i kældrene. Der findes omkring 70 små eller mellemstore selvstændige ejendomme i Fronsac.Vinene er ikke helt så prangende som naboerne fra Pomerol og Saint-Émilion, men de bedste kan i gode årgange være fremragende.
Produktion i 2014: 34.260 hektoliter - Produceret på 790 hektar = 43,3hl/ha

Canon-Fronsac
I søster-appellationen Canon-Fronsac, der er noget mindre end Fronsac, findes der omkring 30 selvstændige producenter. Undergrunden er mere kalkholdig, og vinene har generelt en smule mere at byde på end vinene fra Fronsac.
Produktion i 2014: 8.920 hektoliter - Produceret på 234 hektar = 38,1hl/ha

5. Blancs Secs

De tørre hvide vine i Bordeaux kan være alt fra ligegyldige til nogle af både Frankrigs og verdens bedste. De bedste produceres i Graves og Pessac-Léognan og er aromatiske og mineralske vine produceret på Sauvignon Blanc og Sémillon. De fleste af disse tørre hvide vine fra Bordeaux skal drikkes forholdsvis unge. De bedste kan dog med fordel lagres i op til 10-12 år fra høståret. Den samlede produktion af de tørre hvide vine i Bordeaux udgør kun omkring 9% af den samlede produktion.
Produktion i 2014: 482.447 hektoliter - Produceret på 9.787 hektar = 49,3hl/ha

Bordeaux Blanc
Bordeaux Blanc er en regional appellation, og en sådan tør hvidvin kan produceres overalt i regionen. Næsten 70% af alle tørre hvide Bordeaux vine er produceret under appellationen ”Bordeaux Blanc”. Det er ofte friske og livlige vine med toner af citrusfrugt. De produceres hovedsagelig på Sauvignon Blanc og Sémillon, og de fleste af disse hvidvine har en kort levetid på højest 1-3 år efter høståret. Fra tid til anden kan man dog finde endog rigtig gode vine, endda i fadlagrede udgaver, som indeholder flere nuancer, og som har en længere holdbarhed.
Produktion i 2014: 321.059 hektoliter - Produceret på 6.409 hektar = 50,1hl/ha

Crémant de Bordeaux
Den hvide Crémant fra Bordeaux kan produceres af samtlige grønne druesorter, der dyrkes i regionen. Disse festlige skummende vine kan være gode aperitifvine, men de må ikke måles op mod Champagne eller Crémant fra Bourgogne eller Alsace. De er mere simple i deres udtryk og har en kortere holdbarhed.
Produktion i 2014: 25.075 hektoliter - Produceret på 373 hektar = 67,3hl/ha

Blaye og Côtes de Blaye
Det er mere en teoretisk mulighed, at der stadigvæk kan produceres hvidvine i appellationerne ”Blaye” og ”Côtes de Blaye”. Sammenlagt produceres der i dag kun grønne druer på et lille areal på kun i alt 2 hektar. Så det kan kun være til eget forbrug i familierne, der til dagligt arbejder med vinen. Al anden produktion sker under den nye ”Blaye Côtes de Bordeaux” appellation.

Blaye - Côtes de Bordeaux
Den hvide vin fra Blaye produceres primært på Sauvignon Blanc og Sémillon, men der indgår ofte op til 30% Colombard og Ugni Blanc. Vinene er ret kraftige og intense med masser af toner i retning af grape- og citrusfrugt, og syren er ret høj og forfriskende. Vinene fra Blaye skal typisk drikkes inden for 1-2 år.
Produktion i 2014: 14.328 hektoliter - Produceret på 272 hektar = 52,7hl/ha

Côtes de Bourg
Der produceres kun et par hundredetusinde flasker hvidvin i Côtes de Bourg hvert år, og kun et fåtal af disse hvidvine når uden for Frankrigs grænser. Vinene produceres på Sauvignon Blanc, Sémillon men også en lille andel Colombard. De skal drikkes unge, helst inden for et par år efter høsten.
Produktion i 2014: 1.319 hektoliter - Produceret på 39 hektar = 33,7hl/ha

Francs - Côtes de Bordeaux
Francs er i al overvejende grad et rødvinsområde, men der produceres også en lille smule tør hvidvin på druetyperne Sémillon(60%), Muscadelle(20%) og Sauvignon Blanc (20%). I alt bliver det kun til omkring 80.000 flasker årligt. Det er den eneste appellation for hvidvin i Libourne området.
Produktion i 2014: 836 hektoliter - Produceret på 18 hektar = 46,3hl/ha

Entre-Deux-Mers
Området har sit navn efter beliggenheden mellem “de to floder” Garrone og Dordogne. Den store variation i jordbundens beskaffenhed og de mikroklimatiske forhold skaber stor variation i vinene, og mulighed for at producere gode kvalitetsvine. Selve appellationen dækker udelukkende over hvidvine, og det er i volumen den næstvigtigste appellation for tørre hvidvine i Bordeaux. I området produceres lige fra slappe uinteressante billige hvidvine til nogle af Bordeaux’ bedste hvidvine. Og de bedste eksemplarer kan være friske, sprøde, saftige og mineralske.
Produktion i 2014: 76.498 hektoliter - Produceret på 1.541 hektar = 49,7hl/ha

Bordeaux Haut-Benauge
En meget lille appellation, der er beliggende med kun 5 hektar i den centrale del af Entre-Deux-Mers. Appellationen ses meget sjældent anvendt på etiketten. Producenterne kan bruge betegnelsen Entre-Deux-Mers Haut-Benauge, men sædvanligvis anvendes blot appellationen Bordeaux Blanc. Beplantningen i området er overvejende Sauvignon Blanc.

Graves de Vayres
Lille appellation, der er beliggende tæt på Libourne og med Dordogne floden som grænse til Canon-Fronsac appellationen. Undergrunden her er sandet og grusholdig. Graves de Vayres har appellation for både rødvine og tørre hvidvine. Der produceres kun omkring 570.000 flasker hvidvin årligt.
Produktion i 2014: 3.853 hektoliter - Produceret på 76 hektar = 50,7hl/ha

Graves
Hvidvinene i denne appellation udgøres kun af vinen fra den sydlige ende af Graves. De nordlige områder har siden 1987 haft egen appellation (Pessac-Léognan). Vinene er meget varierende i deres udtryk. Druerne, der anvendes til disse vine, er i al overvejende grad Sémillon med et godt skud Sauvignon Blanc. De bedste vine er kraftfulde, runde og livlige i smagen. Og enkelte er ekstraordinært holdbare, mens de fleste skal drikkes enten helt unge eller inden for 4-8 år efter høståret.
Produktion i 2014: 28.527 hektoliter - Produceret på 769 hektar 37,1hl/ha

Pessac-Lèognan
Denne, den nordligste del af Graves, er et rent skattekammer med gode hvidvine. De bedste vine fra Pessac-Léognan er klassificeret i et ikke-hierarkisk system som Grand Cru Classé. Ni hvide vine er klassificeret. Seks slotte har klassifikation for både rød- og hvidvin. Vinene produceres på Sémillon, Sauvignon Blanc og/eller Muscadelle. Sauvignon Blanc skal altid udgøre mindst 25% af den endelige sammensætning. De bedste vine er ofte meget mineralske og både fede og sprøde på samme tid. Med en lagring på 5-12 år opnår de en unik aroma og komplekssitet, der ikke overgås af andre hvidvine i regionen.
Produktion i 2014: 10.932 hektoliter - Produceret på 290 hektar = 37,7hl/ha

6. Blancs Doux

Bordeaux er et af de få steder i verden, hvor der kan produceres søde og righoldige hvidvine med “den ædle  råddenskab” Botrytis. Det er tilladt at producere de søde vine overalt i regionen under i alt 11 appellationer, men det er kun vinene fra Sauternes og Barsac (og endda kun fra de bedste ejendomme), der kan karakteriseres som sofistikerede verdensklasse-vine. Med al respekt er resten af produktionen – med meget få undtagelser - almindelig søde vine uden særlig karakter. Til gengæld kan vinene fra netop Sauternes og Barsac være blandt de bedste, der overhovedet produceres i denne verden, og de har en helt ekstraordinær holdbarhed, der har gjort dem til samler- og investeringsobjekter. Den samlede produktionen af de søde hvidvine har i de seneste år været kraftigt faldende, og de udgør i dag kun omkring 1% af den samlede vinproduktion i regionen.
Produktion i 2014: 60.047 hektoliter - Produceret på 3.289 hektar = 18,3hl/ha
 

Bordeaux Superieur
Sød Bordeaux Superieur er en regional appellation, og vinene kan produceres overalt i regionen. Der produceres kun få vine hvert år. De kan produceres på Sémillon, Sauvignon Blanc og Muscadelle. Ugni Blanc, Ondenc, Chenin, Mauzac og Merlot Blanc kan anvendes i små mængder. Vinene er medium søde og har en begrænset holdbarhed på 2-3 år.
Produktion i 2014: 1.609 hektoliter - Produceret på 54 hektar = 29,7hl/ha
 

Bordeaux Saint-Foy
Appellationen Saint-Foy er hele Bordeauxregionens østligste. Den grænser op til Bergerac. Området har appellation for både rødvine og sødlige hvidvine. De søde hvidvine er ikke specielt koncentrerede, og produktionen er lille, og udbyttet alt for højt. Det er den mindste af appellationerne for de søde vine.
Produktion i 2014: 1.677 hektoliter - Produceret på 43 hektar = 39,4hl/ha
 

Côtes de Bordeaux-Saint-Macaire
En meget beskeden appellation, hvor der udelukkende produceres søde hvidvine på Sémillon og Muscadelle. Vinene er på ingen måde ekstraordinære. De har en forholdsvis kort holdbarhed på 3-5 år fra høståret.
Produktion i 2014: 937 hektoliter - Produceret på 37 hektar = 25,6hl/ha
 

Premiéres Côtes de Bordeaux
I appellation Premiéres Côtes de Bordeaux produceres der søde hvidvine af primært Sémillon og Sauvignon Blanc. Det er den eneste del af produktionen, der stadigvæk er omfattet af den gamle appellation. De røde vine er i dag flyttet ind under den nye “Côtes de Bordeaux” appellation.
Produktion i 2014: 3.609 hektoliter - Produceret på 128 hektar = 28,2hl/ha
 

Cadillac
Vinene fra Cadillac kan i enkelte tilfælde være fremragende og med en rigtig god karakter. De produceres oftes på Sémillon og Sauvignon Blanc og nogen gange en lille andel Muscadelle. De bedste vine fra appellationen har en holdbarhed på 15-20 år.
Produktion i 2014: 2.093 hektoliter - Produceret på 118 hektar = 17,8hl/ha
 

Graves Supérieures
De søde vine fra Graves produceres under Graves Supérieures appellationen. De er ofte blot søde vine uden den store fylde og karakter, men i nogle tilfælde kan de være koncentrerede og med ægte karakter af Botrytis og i sådanne tilfælde kan det være rigtig gode køb. De produceres på Sémillon og Sauvignon Blanc. Vinene fra denne appellation ses ret sjældent uden for Frankrigs grænser.
Produktion i 2014: 4.333 hektoliter - Produceret på 163 hektar = 26,6hl/ha
 

Cérons
Vinene fra Cérons er i al overvejende grad produceret på Sémillon. Det meget lille distrikt ligger nord for Barsac, men vinene tåler ingen sammenligning. Cérons vine er lette og sødlige uden at opnå koncentration.
Produktion i 2014: 538 hektoliter - Produceret på 20 hektar = 27,2hl/ha
 

Loupiac
Loupiac er beliggende på den højre side af Garonne sydligt for Cadillac og lige over for Barsac, der ligge på flodens venstre side. Vinene fra Loupiac er produceret på Sémillon og Sauvignon Blanc. De bedste af vinene er produceret på skråningerne tæt på floden, hvor den ædle råddenskab kan folde sig ud. 
Produktion i 2014: 7.867 hektoliter - Produceret på 331 hektar = 23,8hl/ha
 

Sainte-Croix-Du-Mont
Saint-Croix-Du-Mont er den vigtigste af de søde appellationer på højre bred. Næst efter de mere berømte naboer på venstre bred, Sauternes og Barsac, er det i Saint-Croix-Du-Mont appellationen, at de bedste søde vine produceres. Beliggenheden tæt på floden skaber gode betingelser for udviklingen af Botrytis. Beplantningen er overvejende Sémillon (85%). I et mindre omfang anvendes Sauvignon Blanc (12%) og Muscadelle (3%). Vinene fra Saint-Croix-Du-Mont kan i gode årgange være rigtig gode køb, og vinene kan have en god lang holdbarhed.
Produktion i 2014: 9.512 hektoliter - Produceret på 354 hektar = 26,9hl/ha
 

Barsac
Barsac er beliggende tæt ved den lille flod Ciron og den større Gannone. Vinene fra denne appellation er, sammen med Sauternes, de absolutte perler blandt de søde hvide vine fra Bordeauxregionen. Barsac-vinene har mulighed for at anvende Sauternes navnet på etiketten. Selv om de ligner naboen til forveksling, er de typisk mere elegante og lettere og mere luftig i stilen. Beplantningen er overvejende Sémillon, men der anvendes også Sauvignon Blanc og Muscadelle.
Produktion i 2014: 5.183 hektoliter - Produceret på 393 hektar = 13,2hl/ha
 

Sauternes
Sauternes er den mest kendte vin af Bordeaux’ søde hvidvine, og den har været pejlemærke for søde vine fra alle egne af verden. Men den kan kun produceres i dens form og udtryk her i denne egn af Bordeauxregionen mellem floderne Ciron og Gannone. Tågen fra floderne siver i sensommeren ind over vinmarkerne, hvilket skaber de helt perfekte forhold for skimmelsvampen Botrytis, der prikker små huller i druens skind, således at vandet kan fordampe. Resultatet er indskrumpede druer med en koncentreret aroma og et højt sukkerindhold i mosten. Druerne plukkes over flere omgange i perioden fra september til oktober. Vinen bliver intens i smagen og udvikler en olieagtig konsistens, som man ikke finder i andre vine. De bedste vine fra Sauternes er uden sidestykke og har en kolossal holdbarhed. Vinene produceres med Sémillon som hoveddrue og Sauvignon Blanc og Muscadelle som supplerende druer. Appellationen er den største, men udbyttet er det laveste blandt alle de søde appellationer.
Produktion i 2014: 22.689 hektoliter - Produceret på 1.650 hektar = 13,8hl/ha