Nye trends i Bordeaux - Verdens vigtigste vinregion står aldrig stille

Nye trends i Bordeaux
I verdens vigtigste vinregion sker der hele tiden noget nyt og der opstår hele tiden nye trends. I byen Bordeaux dukker der konstant nye og spændende restauranter op, ligesom der etableres nye indbydende vinbarer og vinbutikker. Der er en konstant bevægelse, hvor udbuddet tilpasses nutidens forbrugere og deres specielle ønsker og smag. Men det er ikke kun inde i byen, at tingene er i forandring. Også i vinområderne, der ligger rundt om den smukke vinhovedstad, sker der i disse år mange forandringer, og producenterne ser meget anderledes på både produktion, markedsføring og salg, end det var tilfældet for blot få år siden. Vi har kigget lidt på de nye trends i Bordeaux.

Bliver snakken om klassifikationerne meningsløs?
Den ældste klassifikation af vinene i Bordeaux er fra 1855. Andre er i årenes løb kommet til, og selvom der fra tid til anden bliver lavet små revisioner af nogle af klassifikationerne, opfattes de nok mest som statiske, og uden mulighed for gennemgribende ændringer. Og de få udvalgte, som er indenfor i varmen i klassifikationerne, er ”evighedsmedlemmer”. Sådan er det bestemt ikke længere. I Cru Bourgeois klassifikationen har flere af de bedste og mest anerkendte slotte for længst trukket sig ud, og nu er det samme sket i Saint-Émilion klassifikationen. De to supersværvægtere Château Cheval Blanc og Château Ausone har meddelt, at de forlader det gode selskab, og hopper ud af klassifikationen. Det kan der være mange årsager til, men helt sikkert er det, at de nemt vil kunne klare sig på deres gode ry og rygte uden at skulle være en del af en klassifikation. Cheval Blanc og Ausone har altid været eliten i Saint-Émilion, og begge er klassificeret som 1. Grand Cru Classé (A). I mange år som de eneste. Men ved den seneste revurdering af klassifikationen i 2012 blev også Château Pavie og Château Angelus inviteret indenfor i ”A-klubben”, og det er ikke helt sikkert, at det har passet de to andre. Nu har de så forladt klassifikationen, men de vil med stor sikkerhed også i fremtiden blive betegnet som de allerbedste vine fra appellationen – med eller uden klassifikation på etiketten. Efter udmeldingen fra Cheval Blanc og Ausone, har også Angelus meddelt, at de forlader klassifikationen. 

Kan det samme ske med andre vine i andre klassifikationer?
Ja, det er en oplagt mulighed. De omkring 40 stærkeste ”brands” har efterhånden intet at gøre med kollegaerne i samme klassifikation. De har udviklet sig til selvstændige, stærke og kendte ”brands”, og har i og for sig ikke rigtig brug for de øvrige i klassifikationen. De er igennem de seneste årtier blevet markedsført så stærkt, at kunderne ikke længere tillægger det nogen særlig værdi, om de er 2. eller 5. cru. Det hører med til historien, at kvaliteten af disse vine også er fulgt med op.

Efterspørgslen efter TOP-40 stiger
De omkring 40 nævnte slotte/vine, efterspørges i en grad, der ikke tidligere er set. Uanset pris, forsvinder de som dug for solen i årets ”en primeur kampagner”, og tidligere årgange forsvinder hurtigere, mens de tilbageværende årgange i kælderen stiger hurtigere i værdi end tidligere set. Worldwide er markedet næsten umætteligt, og tilgængeligheden til disse vine bliver sværere og sværere. Det menes, at der kun skal bruges omkring 100.000 kunder for at ”rydde hylden” af TOP-40 hvert år. Det er blandt disse vine, at man finder de allerbedste investeringsvine.

I takt med, at de stærke ”brands” bliver stærkere, og indtager en mere dominerende rolle, opkøber ejerne omkringliggende vinmarker, hvor produktionen så efterfølgende kommer til at indgå i nogle af disse stærke og anerkendte ”brands”. Det er nok en udvikling, som vil fortsætte, og antallet af producenter vil vedblive med at falde i Bordeauxregionen, og ejendommene vil i gennemsnit blive større.

Langt de fleste af de stærke ejendomme har efterhånden top-trimmet ikke kun vinmarker og produktionsudstyret, men også hele salgsprocessen. Det betyder også, at slottene har nået en grænse for indtjeningsmaksimering. Organisationen er trimmet, og udsalgsprisen kan næsten ikke være højere! Men kreativiteten er større end nogensinde, og den seneste trend er nu, at nogle af slottene (eksempelvis Château Palmer) har udvalgt en dag i efteråret, hvor man sætter særlig fokus på slottets ti år gamle vin, som så samtidig udbydes til salg til alverdens importører og vinhandlere i en begrænset mængde, men til en meget højere pris end vinen blev udbudt til i ”en primeur kampagnen”. Dermed får slotte som Palmer skabt to årlige kampagner. Èn kampagne i foråret (en-primeur), hvor den nyeste årgang sælges mens den endnu er på fad, og endnu en kampagne i efteråret, hvor den ti år gamle vin sælges i en drikkeklar udgave. Dermed inddrager slottene det forretningsområde, som tidligere har været forbeholdt importører og vinhandlere, netop at købe vinen ung og ”billig”, og lade den ligge i kælderen nogle år for derved at opnå en lidt bedre pris.

Dette nye ”påhit” vil betyde, at slottene vil udbyde endnu mindre i ”en primeur kampagnen”, da man skal holde noget tilbage til salg om ti år. En endnu mindre mængde udbudt ”en primeur” vil formentlig betyde en prissætning, der lander på et højere gennemsnitligt niveau end tidligere. Det er ganske smart tænkt af slotsejerne, og samtidig kommer der ekstra fokus på deres ”brand” to gange om året.

Klimaforandringer, økologi og biodynamik
Også i Bordeauxregionen mærker man virkningerne af klimaændringerne. Frost og meldug er ikke nyt, men ser ud til at være en større trussel i dag end tidligere. Vintrene er mildere og vegetationen starter tidligere. Og dermed bliver frosten et problem.

Samtidig er der rigtig mange producenter, der er i gang med at omlægge – eller allerede har omlagt – produktionen fra konventionel produktion til økologisk. Nogle har taget tingene endnu videre til biodynamisk produktion. 

Der er ingen tvivl om, at disse emner har topprioritet, og på den ene eller anden måde er på producenters dagsorden.

Vinstilen har i nogen grad ændret sig
Mange af vinene fra Bordeauxregionen har ændret sig i stil igennem de seneste årtier. Det er i særdeleshed de mindre vine fra de mindre kendte appellationer, hvor man ser meget store ændringer. Nogen gange så store, at vinene ikke længere er genkendelige.

En del af forklaringen skal findes i den knowhow, der i dag er til stede i regionen, men også at produktionsudstyret er blevet anderledes. Der er kommet en masse ny teknologi ind i produktionen, som på godt og ondt, kan hjælpe til med at gøre en god årgang endnu bedre. 

Ligeledes er brugen af winemakere/konsulenter intensiveret. Mange ejendomme vælger at invitere nogle af disse ofte kendte og berømte konsulenter ind, dels for at tilstræbe en bestemt ændring i vinens udtryk, men også for at kunne bruge den enkelte konsulents navn i markedsføringen af vinen. Brugen af konsulenter har i nogen grad betydet, at mange af vinene er ret ens i deres udtryk. Samtidig bliver vinene ofte mere ens år for år, og det bliver svære at identificere en STOR årgang fra en gennemsnitlig.

Høsttidspunktet, og den tid man har til rådighed til at få høsten i hus, har også ændret sig meget. Dette skyldes dels klimaændringer, men også et bevidst valg om eksempelvis at tilstræbe større modenhed (nogle gange overmodenhed). For 15-20 år siden talte man om et ”høstvindue” på 2 - 3 uger, og i dag taler man om et ”høstvindue” på helt op til 6 uger.

Ved hjælp af ny teknologi og brug af konsulenter, er der mange som efter vores mening ”overgør” vinifikationen, og skaber en vin, som ikke længere ligner en klassisk bordeauxvin. Det er nogle gange helt umuligt at identificere årgang og appellation på sådanne vine.

Tryk avler modtryk
Tryk avler som bekendt modtryk, og der er allerede en bevægelse i gang fra typiske unge slotsejere og vinbønder, som har langt mere fokus på friskhed og elegance frem for ”power”, sødme og høj alkohol. Dette ses eksempelvis på højre bred, hvor der er flere som går tilbage til at anvende mere Cabernet Franc, og dermed reducere brugen af Merlot. Det giver mindre alkohol, og mere friskhed i vinene.

Der ses også en tendens til, at brugen af fad bliver mindre og mindre. Brugen af egetræsfade kan være vigtigt for strukturen i vinene, men den søges ikke i smagen, og i nogle tilfælde betragtes det næsten som en fejl, hvis der er for meget fadsmag i den færdige vin.

Verdens vigtigste vinregion står aldrig stille!

Artikel skrevet af: Lars Gregersen