Négociant og Courtier

Handlen i Bordeaux har altid været kendetegnet ved, at der har været en helt klar arbejdsfordeling. Slottene har haft til opgave at producere vinen, og vinkøbmændene (négocianterne) har forestået salget af vinen, både på de store internationale markeder og på hjemmemarkedet. Mellem disse to parter har bindeledet været Courtien (brokeren), som har haft den direkte kontakt til slotsejerne.

Den historiske udvikling

Bordeauxhandlen har udviklet sig over århundreder. Allerede i 1700-tallet var vinen fra Bordeaux kendt uden for landets grænser. Og det var netop i dette århundrede, at regionen, byen og købmændene voksede, og at Bordeauxvinen for alvor bed sig fast.

Courtien (brokeren) opstod som en mellemmand mellem de adelige vinproducenter og de mere simple og borgelige vinkøbmænd (négocianterne) i Bordeaux. Adelen følte sig på en eller anden måde for fine til at have noget at gøre med ”primitive” købmænd og handelen i det hele taget. De nægtede at have berøring med de selv samme mennesker, som sørgede for at fylde deres lommer med penge ved at afsætte deres vin. Mellemmanden opstod i form af ”courtien”. Hans arbejde var simpelt. Courtien skulle bare købe vinen og sælge den videre til négocianterne. Derved tjente han en lille procentdel, men med de store mængder vin der blev produceret og afsat, blev de små procenter derfor til rigtig mange penge og megen magt. I modsætning hertil havde négocianten mere arbejde. Han skulle både transportere vine, lagre og blande, og måske efterfølgende tappe på flaske. Og han skulle finde kunder i både indland og udland. Négocianten opererede typisk fra kajpladserne langs Garonnes flodbred i Bordeaux by. Vinen blev transporteret via floderne, og denne placering var således praktisk af transportmæssige hensyn.

Dette courtier-négociant system blev hurtigt en stærk og accepteret måde at handle vinen på i Bordeaux. Négocianterne kunne købe vinen via courtien på flere måder. De kunne forpligte sig til at aftage vinen hvert år i en længere fastsat årrække til en pris, der var den samme hvert år. Det gav slottene en fordel i svage årgange, mens négocianten havde fordelen i de store årgange. En anden mulighed var blot at købe den færdige vin hvert år til markedsprisen efter høst og vinifikation. En tredje mulighed var at købe, mens druerne endnu sad på vinstokkene (sur souche). Det var naturligvis risikobehæftet for begge parter. Négocianten var vinderen i store årgange, mens slottene havde størst fordel af handlen, hvis høsten blev forstyrret af regn eller haglbyger før høsten var i hus.

Bordeaux’ handelssystem overlevede den franske revolution, selv om adelen blev frataget slotte og jordbesiddelser. Flere familier fik senere deres ejendom igen, mens der i andre tilfælde dukkede helt nye og stenrige ejere op, eksempelvis Rothschild familien. I mange tilfælde var det ikke længere familierne eller de nye ejere, der drev ejendommen. Det blev nu i højere grad overladt til en skare af kyndige ansatte, der både tilså høsten og selv fremstillingen af vinen. Courtien skulle ikke blot handle med nye mennesker men også med ”new money”.

Vinen fra Bordeaux blev dengang solgt på fad. Ikke nødvendigvis for at lagre vinen, men mest af transportmæssige hensyn. Når handlen var indgået, blev fadene flyttet til négocianten i Bordeaux, og videre ud til den endelige kunde i ind- eller udland, hvor vinen så blev tappet på flaske og solgt.

Under revolutionen og i den efterfølgende periode med krige var det svært at afsætte vinen. I stedet for at lade den ligge på fad og forgå, blev den fyldt på flaske og lukket hermetisk til med prop. Det gav en forståelse for, at vinen udviklede sig yderligere ved flaskelagring. Handlen med vin på flaske bliver et begreb, men årgangen købtes fortsat, mens vinen er på fad.

Handlen i dag

Courtier-négociant systemet eksisterer i bedste velgående, selv om det i dag hovedsageligt er de store Grand Cru Classé vine, som courtierne sørger for at afsætte. Og i særdeleshed i forbindelse med den årlige ”en primeur kampagne". Courtierne forestår hvert år salget af omkring 99% af alle klassificerede vine. Og deres indtjening kommer fra et ”fee” på 2% af den samlede omsætning af disse vine.

Der eksisterer i dag omkring 300 négocianter i Bordeaux. En række af disse har også egne slotte. Ligeledes er der flere af de store slotte, som i dag selv har etableret négociant-forretninger for bedre at kunne styre distributionen af deres egne vine.

Flere négocianter har stadigvæk til huse på kajen i Bordeaux, men vinen lagres ikke længere her. Andre négocianter er flyttet ud, hvor vinen produceres eller ud til industriområderne rundt om byen.