Bordeaux' druer

Produktion af vinene, der er komponeret af flere forskellige druesorter, er måske Bordeaux’ vigtigste kendetegn og største styrke, når det gælder kvaliteten af vinene fra regionen. Omvendt kan det - rent markedsføringsmæssigt - være en af Bordeaux’ største svagheder. Forbrugere verden over har efterhånden lært sig kendetegn, karakteristika og smagsnuancer ved en håndfuld druesorter. Og mange forbrugere kigger derfor efter netop druesorten, når vinvalget skal træffes. Når det gælder vinene fra Bordeaux skal man kigge langt efter druesort på etiketten. Her er det netop sammensætningen (assamblage) af forskellige sorter, der giver den fantastiske smag og de mange nuancer, som hver appellation - ja, hver enkelt parcel afspejler.
Det er vinbondens forståelse for hver eneste druesort og dens indhold af aromakomponenter, farvestof og tanniner, og det imponerende samspil mellem disse, der har skabt Bordeauxvines gode ry. Og det er den endelige blanding, der giver de store smagsoplevelser og den enorme holdbarhed.

De blå druer
I de røde Bordeauxvine er rygraden typisk Merlot eller Cabernet Sauvignon. Disse to sorter kombineres enten sammen, eller hver for sig, med de andre tilladte sorter Cabernet Franc, Carmenère, Malbec og Petit Verdot. De tre sidstnævnte druesorter udgør i dag under 2% af det samlede beplantede areal.

Merlot
Merlot er den dominerende druesort i Bordeauxregionen. Med en beplantning på tæt ved 65% dækker den et areal som ingen anden i regionen. Merlot trives bedst i kølig jord så som ler- og kalkholdig undergrund, og derfor ses Merlot tætbeplantet på højre bred. Det er kongedruen i såvel Pomerol som i Saint-Émilion og de omliggende satellitter.
Druen modner tidligt, og Merlothøsten kan være i hus en måned, før høsten af Cabernet Sauvignon påbegyndes. Merlot afgiver nogle fantastiske aromaer af blommer, kirsebær/brombær og chokolade. Merlot er fed og giver runde vine med silkebløde tanniner. På flasken udvikler Merlotvine sig i reglen noget hurtigere end vine, hvor rygraden er Cabernet.

Cabernet Sauvignon
Omkring en fjerdedel af Bordeaux’ vinmarker (helt nøjagtigt 23%) er beplantet med verdens mest berømte druesort, Cabernet Sauvignon. Det er en drue, der kræver megen varme og modner sent. Den grusede undergrund i Graves og Médoc passer fint til Cabernet Sauvignon, der som regel er rygraden i vinene herfra. Cabernet Sauvignon bidrager med masser af tanniner, farve og struktur til vinene. Et højt indhold af Cabernet Sauvignon i de bedste vine fra Médoc og Graves giver vine med et godt lagringspotentiale. Smagskomponenterne er mørk koncentreret frugt, solbær og lakrids.

Cabernet Franc
11% af beplantningen af blå druer i Bordeauxregionen er Cabernet Franc.  På højre side (Pomerol og Saint-Émilion), er det den næstmest anvendte druesort. Den står næsten aldrig alene men fungerer fint med både Cabernet Sauvignon og Merlot som vinens rygrad. Cabernet Franc modner tidligere end Cabernet Sauvignon, og den er på mange måder en mere elegant Cabernet-version. I særligt svære  Bordeaux-årgange ses indholdet af Cabernet Franc ofte forøget. Den er mindre tannin- og syreholdig end Cabernet Sauvignon, og farven er lysere. Cabernet Franc bidrager med friskhed og aromaer som hindbær, violer og peberagtige toner.

Malbec
Malbec er ved at udvikle sig til en kuriositet i Bordeaux. Den findes kun ganske få steder, bl.a. i Entre-Deux-Mers, Graves og på modsatte side af Médoc i områderne Côtes du Blaye og Côtes de Bourg. Undertiden ses den faktisk også i Saint-Émilion. Sorten er en tilflytter fra Cahors, og den omtales i andre vinområder som ”côt”, ”pressac” eller ”auxerrois”. De mange navne har nok ikke været gavnlige for kendskabet til Malbec eller for dens popularitet. Malbec giver meget frugtrige vine med masser af farve og tannin. Og det er årsagen til dens virke som blandingsdrue. Malbec er meget følsom over for sygdomme, hvilket gør det meget vanskeligt at lykkes med den i vanskelige årgange. Malbecs aromaer er meget krydrede og spænder fra peber, lakrids, røg og tobak til svesker, ribs og solbær.

Petit Verdot
Selv om Petit Verdot ikke har den store udbredelse i Bordeaux netop nu, er der ingen tvivl om at den er på vej tilbage i markerne. Mange producenter har lært at tæmme og dyrke denne vanskelige druesort, der modnes som den sidste i Bordeaux. Igennem årtier er den blevet trukket op og bortskaffet, da vinbønderne følte at den var for vanskelig at dyrke, da den kræver masser af solskinstimer.  Imidlertid har den en masse at byde ind med i den endelige ”assamblage”. Det er en viol-bombe uden lige.  Den har dybde og kraft, masser af syre, tanniner og en fantastisk farve. Den giver normalt en høj potentiel alkoholstyrke og tilfører vinen et langt liv. Da den modner sent, er den mest velegnet til venstrebredsvinene.

Carmenère
Enkelte vinbønder har igen taget Carmenère til sig. Den har ellers været næsten helt forsvundet i Bordeaux. Tidligere blev den forvekslet med Merlot, der dog modner meget tidligere end Carmenère. Carmenère giver smagsnuancer i retning af bl.a. blomme og brombær. Stokkene yder et forholdsvis lavt udbytte, og Carmenère giver masser af farve.

De grønne druer
De mest anvendte grønne druesorter til produktion af de tørre eller søde hvide vine er Sémillon, Sauvignon Blanc og Muscadelle. Flere andre sorter ses også anvendt i de regionale appellationer, dog i mindre grad, eksempelvis Colombard, Merlot Blanc og Ugni blanc. Bordeaux burde være langt mere berømt for regionens hvide vine, eksempelvis er vinene fra Pessac-Lèognan blandt Frankrigs bedste, ligesom de søde vine fra især Sauternes og Barsac er nogle af verdens mest sofistikerede. Det beplantede areal af grønne druesorter udgør kun omkring 12% af hele Bordeauxregionen.

Sauvignon Blanc
Sauvignon Blanc er i fremdrift i Bordeaux og udgør i dag 42% af beplantningen af grønne druer i Bordeauxregionen. Det er den vigtigste ingrediens i de tørre hvide vine fra eksempelvis Pessac-Lèognan, Graves og Entre-Deux-Mers. Sauvignon Blanc bidrager med syre, mineralitet, sprødhed og friskhed. Druesorten anvendes også som en vis andel i de søde vine fra Sauternes og Barsac, hvor den i forhold til den noget mere vægtige Sémillion bidrager med friskhed og syre. Sauvignon Blanc kræver sol og varme i moderate doser. Aromaerne fra Sauvignon Blanc er ret intense og går i retning af stikkelsbær, citrusfrugt, asparges og hyldeblomst. Vine med højt indhold af Sauvignon Blanc bliver fyldige, uden at blive for fede.

Sémillon
Den tættest beplantede grønne druesort i Bordeaux er Sémillion. Den udgør omkring 50% af de grønne sorter i regionen. Den står sjældent alene, men indgår ofte i en forening med Sauvignon Blanc i de tørre vine. Sémilion er forholdsvis syrefattig. Den bidrager med en cremet fedme med en honning/nødde- og smøragtig karakter. I de søde vine fra Sauternes og Barsac er den hoveddruen. Den er tyndskindet og meget modtagelig for råd. Det er netop en egenskab, der gør den velegnet til disse søde sofistikerede vine, der kan lagres i en hel menneskealder.

Muscadelle
Muscadelle spiller i dag en sekundær rolle og udgør faktisk kun 6% af det beplantede areal i Bordeaux. Den indgår i mindre grad i både tørre og søde hvidvine. Den bidrager med blomsteragtige og parfumerede toner til vinen.