Om Bordeaux Årgang 2022

I april måned 2023 deltog vi ved den store En Primeur-uge i Bordeaux. I En Primeur-ugen mødes journalister, vinkøbmænd, importører og mange andre, for at smage på fadprøver af de mange vine der udbydes til salg, og tale med winemakers og slotsejere om netop deres vine.

Om Bordeaux årgang 2022

Vores Bordeaux-ekspert, Ole Andreasen, har sammenfattet sine oplevelser under Primeur-ugen, og giver her sin vurdering af årgang 2022:

Svære betingelser

Det burde ikke kunne lade sig gøre at lave vin under de præmisser, som producenterne er blevet budt i årgang 2022. 

Ekstrem varme og tørke har givet svære vilkår for alle Bordeaux-producenter i år. Ikke desto mindre har vinstokkene udvist en næsten overnaturlig tilpasningsevne til de givne betingelser og leveret vine med friskhed og balance. Dette står i kontrast til det forventede resultat: en vin med høj alkohol og overmodne, "marmeladeagtige" smage.

Selvom de enkelte slotte hævder, at netop deres terroir har gjort deres vine unikke, tror jeg snarere, det skyldes en kombination af dygtigt håndværk, årtiers erfaring, teknologi og vinstokkenes evne til at tilpasse sig ved at søge dybere efter vand og beskytte deres druer mod varmen, samt afslutte deres vækstcyklus på det mest optimale tidspunkt.

Noget for enhver smag

Som det blev sagt på Cheval Blanc, behøver årgang 2022 ikke en forklaring, fordi den har noget for enhver smag. Uanset om det er traditionelle europæiske vindrikkere, amerikanske vinskribenter, folk fra Østen, sommelierer eller andre vinproducenter – årgangen har universel appel. Dette er en passende beskrivelse af de vine, jeg smagte under primeur-ugen.

Nogle af de vine der har overrasket mig positivt i årets smagning inkluderer Château Angélus, Pavie og Figeac. Knap så overraskende er det, at Cheval Blanc endnu en gang har produceret en fantastisk vin. Andre bemærkelsesværdige vine på højre bred inkluderer La Conseillante, og Château Canon, men også Troplong Mondot, der fortsætter sin opadgående kurve. På venstre bred er det især Margaux-producenterne, der generelt har skabt imponerende vine, herunder Château Rauzan-Ségla og Palmer. Château Brane Cantenac viser sig også at være i en fortsat stigende form

I de øvrige appellationer har især Château Montrose, Leoville Las Cases og Pichon Comtesse præsteret bedre end forventet. Som en stor beundrer af Château Pontet Canet var det en glæde for mig, at finde den blandt de absolut bedste vine under primeur-ugen. Château Lafite Rothschild skal naturligvis også nævnes som en af de helt store oplevelser i årgang 2022.

I Pessac er både Château Haut Brion og Mission Haut Brion helt i top, mens Les Carmes Haut Brion også præsterer på et meget højt niveau. Blandt de hvide vine kan Pape Clément og Domaine de Chevalier fremhæves.

Vi er klar til at hjælpe

Vi håber, at ovenstående giver en appetitvækker til primeur-kampagnen 2022. Vi er klar til at betjene alle jer, der følger med. Hvis I har spørgsmål eller der opstår spørgsmål undervejs, er I altid velkomne til at kontakte os via e-mail eller telefon. Vi står altid klar til en snak om vores store passion: BORDEAUX.


 

EN PRIMEUR NYHEDER

I den årlige 'En Primeur'-kampagne, frigives der i perioder dagligt flere vine.

I denne periode udsender vi nyhedsbreve med fokus på de frigivede En Primeur vine. Disse vil blive udsendt i en hyppigere frekvens end vores normale nyhedsbrev.

Hvis du ønsker at modtage vores 'En Primeur'-nyhedsbrev, skal du afkrydse feltet 'Modtag frigivede 'En Primeur' vin-nyheder' i formularen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.